Drift- og vedligeholdelsesplan med budget


Bestyrelsen i Ejgårdsparken har af firmaet Schødt A/S, fået udarbejdet en plan for ejendommens forventede behov for vedligehold.

Planen indeholder en beskrivelse af de forskellige bygningselementer og er central omend vejledende i bestyrelsens arbejde for at sikre, at Ejgårdsparken også fremover vil være i god stand og at omkostningerne hertil er i kontrol.

Vedligeholdelsesplanen indeholder et 10-års budget med overslag på omkostningerne samt en vurdering af i hvilket regnskabsår omkostningerne sandsynligvis skal afholdes.

Det vil dog altid bero på en konkret vurdering om et arbejde bør vente eller bør rykkes frem for bedst at sikre ejendommen.

Bestyrelsen arbejder for, at der gennem fællesbidragene løbende spares op til håndtering af de årlige udsving i vedligeholdelsesomkostninger. Dette skal naturligvis godkendes på generalforsamlingen.